Er du skarp til Google Ads og brænder du for data, kunder og vækst?
Så er du måske vores kandidat til at blive en del af vores Google Ads-team, hvor du arbejder med alle aspekter af Google Ads-platformen, herunder Search, Shopping, Display, YouTube, Performance Max m.v.
Du vil være et godt match hvis du:
- Har mere end et års erfaring (gerne bureau)
- Brænder for ny viden og udvikling
- Trives med kunderådgivning
- Er brandgod til at kommunikere skriftligt og mundtligt
- Er stærk i dataanalyse
- Kan arbejde selvstændigt og sammen med dit team
- Vil være en del af en højt passioneret virksomhed
Styrk din karriere hos Seekings
Hos Seekings bliver du en del af et stærkt team, der ikke kun har vundet to Gazelle-priser og er blevet nomineret til Succesvirksomhed, men som også består af passionerede eksperter, der brænder for online markedsføring.
Som Google Ads-specialist arbejder du med spændende opgaver for kunder i alle størrelser, både lokalt og internationalt. Du får din egen kundeportefølje, hvor du opbygger langvarige relationer og fordyber dig i blandt andet tracking og optimering. Vi prioriterer langvarige samarbejder, så der er tid til at skabe reelle resultater.
Hos Seekings arbejder vi med hele kundens markedsføringspalette, hvilket giver os mulighed for at levere en komplet 360°-løsning – og du bliver en central del af denne proces fra start til slut.
Her er, hvad du kan forvente, at din arbejdsdag bl.a. indeholder:
- Gennemgå kundernes Ads-kampagner med henblik på optimering (løbende)
- Opbygning af nye kampagner (Search, Display, Shopping, Performance Max, etc.)
- Merchant center opbyggelse og optimering af produktfeeds
- Opsætning af tracking gennem Google Tag Manager
- Strategisk rådgivning
- Kundesamarbejde og dialog
- Tekniske analyser af kundernes hjemmesider
- Afrapportering af resultater
- Udvikling og optimering af afdelingen / Seekings
- Intern undervisning
I dagligdagen samarbejder vi også en del med sælgerne på kontoret, bl.a. assisterer vi med analyser og support, hvilket resulterer i service af høj kvalitet til vores nuværende og kommende kunder.
Vedrørende den tekniske del benyttes effektive værktøjer som bl.a. Google Ads Editor, Optmyzr, DataFeed Watch, m.m.
Du vil arbejde ud fra vores kontor i Risskov, Aarhus.
Sig hej til Google Ads teamet 👋
Seekings er opdelt i to primære afdelinger, Udvikling og Salg, som begge har mange års brancheerfaring. Gennemsnitsalderen i Udviklingsafdelingen er ca. 30 år, mens den i Salg er 45 år.
Hos Seekings har vi allerede dygtige kollegaer, der arbejder med Google Ads, og som du naturligvis vil sparre med. Derudover vil du samarbejde tæt med det erfarne web- og SoMe-team.
Dit team består af højt kvalificerede og analytiske kollegaer. Alle har bl.a. professionsbachelor bl.a. e-commerce og kommunikation, og stor erfaring med Google Ads og dets certificeringer. Den dybe knowhow og tekniske viden i teamet sikrer løbende udvikling med fokus på data, automatisering, scripts samt nye systemer og teknologier.
Teamets mål er at fremme vidensdeling, hvilket vil sikre dig en stejl læringskurve og muligheder for kontinuerlig udvikling.
Thomas - Google Ads Specialist
Mads - Google Ads Specialist
Vi har gjort plads til dig her
Martin - Google Ads Specialist
Fokus på et godt miljø, sammenhold og fleksibilitet
Da vi bruger 8 timer om dagen på arbejde, er det Seekings’ mantra, at det skal være sjovt og rart at møde ind. Der skal være højt til loftet, en uformel tone og et stærkt kammeratskab.
Dette sikrer vi bl.a. gennem arrangementer (Fun Days) ca. hver anden måned. Vi kører gokart, går i biografen, spiser ude, spiller minigolf, tager på udlandsture og meget mere.
Derudover har vi fokus på work-life balance, hvilket betyder, at vi har en 35-timers arbejdsuge (betalt for 37 timer), fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Kort sagt vil du opleve en arbejdsplads med dygtige og flinke kollegaer og en meget flad ledelse.
Lækker frokostordning
Fælles mandags morgenmad
Frisk frugt
The, kakao og kaffe
Aircondition på kontor
Sommerfest & Julefrokost
Fun Days (teambuilding)
Kurser & uddannelse
Pensionsordning
Sundhedsforsikring
Flextid
35 timers arbejdsuge
