Seekings Insights FAQ
Spørgsmål: Hvad betyder Anonym IP og København under byer?
Mange besøg kommer fra København?
Når det kommer til lokationer, kunne København lige så godt have betegnelsen ‘København / mobiludbyder-hovedkontor’. Årsagen til, at vi skriver dette, er, at det ofte ikke er muligt at fastlægge en præcis lokation for det mobile netværk (smartphones). Som følge heraf tildeler udbyderne (f.eks. TDC) lokationen for IP-adressen til en fast placering, såsom deres hovedsæde, hostingcentral eller lignende. Disse ligger ofte i København.
Når Google Analytics slår den besøgendes IP-adresser op, viser det sig ofte, at personen er i København, selvom vedkommende faktisk befinder sig i Aarhus eller et andet sted.
Vi har lavet et lokalt eksempel i Seekings. Selvom vi sidder i Risskov, viser et IP-opslag, når vi slår WiFi fra og bruger mobilnetværk, at vi befinder os i København.
Derfor skal man tage betegnelsen “København” med et gran salt. Desværre er det ikke noget, vi kan ændre, sådan er IT-infrastrukturen i Danmark. Og de data, I ser, stammer direkte fra Google Analytics (verdens største statistikværktøj).
Samtidig skal vi også huske, at ca. 25% af Danmarks befolkning bor i eller nær København. Det er derfor ikke usandsynligt, at en del af jeres besøgende faktisk kommer derfra.
Hvad angår de øvrige byer på listen, f.eks. Aarhus, Lystrup, Randers, Horsens, osv., er disse data valide.
Vedr. “Anonym IP”, så vises dette, når det ikke har været muligt at skaffe brugerens IP-adresse og lokation.
Vi håber, at dette giver dig et bedre indblik og overblik. Hvis der er behov for yderligere forklaring, er du altid velkommen til at spørge.
IP-opslag fra Risskov
Hvis du har en hjemmeside, Google- eller Facebook-løsning hos Seekings, vil du hver måned modtage en rapport fra vores nye statistiksystem.
Vores kollega, Troels, har lavet 5 video forklaringer, hvor han kort introducerer det nye statistiksystem.
Da vores system stadig forholdsvis nyt, har vi endnu ikke modtaget mange spørgsmål fra vores kunder. Når vi får gentagne spørgsmål om vores rapportsystem, vil vi prioritere at give en forklaring på disse spørgsmål. Som følge heraf kan du opleve, at vores database af ofte stillede spørgsmål (FAQ) endnu ikke er særlig omfattende.
Hvis du har spørgsmål vedrørende systemet eller dine data, er du altid velkommen til at kontakte os via telefon på 70 34 59 90 Vis eller via e-mail på info@seekings.dk